Præsten
Det er en stor glæde for min mand og jeg, at vi d. 1.september 2020 skal begynde som præstefolk for den danske menighed i Schweiz.
Jeg er 64 år og sognepræst (Kbf) i Hasseris Kirke i Aalborg Stift, hvor jeg har været i 15 år, men går som følge af ansættelsen i Schweiz på pension til maj.
Jeg har været sognepræst i 35 år, dog afbrudt af en periode på 7 år, hvor jeg var ansat på Præsternes Efteruddannelse, den obligatoriske efteruddannelse for præster og provster. Arbejdet her bestod i tilrettelæggelse af kurser, ledelse af dem og undervisning.
Mit første embede var i Kristrup ved Randers, hvor jeg var fra 1985 til 1991. Herefter var jeg 7 år i Vor Frue Kirke i Århus og efterfølgende på Præsternes Efteruddannelse indtil 2005, hvor jeg kom til Hasseris.
I årenes løb har jeg boet i Frankfurt, Rom og Princeton og har også været involveret i en del mellemkirkeligt arbejde.
Det almindelige præstearbejde har jeg altid sat stor pris på: Gudstjenester, kirkelige handlinger, sjælesorg og konfirmandundervisning. Men også studiekredsarbejde og foredragsarbejde har haft min store interesse. I over 20 år var jeg beskikket censor ved de teologiske fakulteter i Århus og København, ligesom jeg har holdt mange foredrag, skrevet artikler og prædikener til tidsskrifter, årbøger og aviser.
Min mand, Anders Bach Jensen, der er 69 år, er pensioneret rektor fra Hasseris Gymnasium. Han er cand.theol. og cand.mag. i rel